Positiv Psykoterapi & Hypnose Hypnose Hvordan opleves hypnose?

Hvordan opleves hypnose?

Hvis du overvejer at gå i hypnose – og ikke tidligere har været i trance, – har du sikkert stillet dig selv spørgsmålet:

Hvordan opleves hypnose?

Det er vigtigt at forstå, at hypnose er en vågen og bevidst tilstand. Du er ikke “sovende” eller “viljesløs”, som det ser ud i diverse underholdningsprogrammer på TV. Det er kun show, og forudsætningerne er helt anderledes end i personlig behandling med hypnose.

Tværtimod er du fuldstændig klar i hovedet og helt bevidst om dig selv og dine omgivelser. Du har din fulde bevidsthed og vilje til stede, og du beslutter selv hvad du vil fortælle eller arbejde med under sessionerne. Hvis du vil tilbageholde oplysninger, bestemmer du det 100 % selv. Jeg kan som hypnotisør ikke “få dig til” at sige eller gøre noget, du ikke selv vil. Du starter der, hvor du er parat – og så bestemmer du selv udviklingen derfra.

Trance er som at dagdrømme

Tænk på hypnosen som en dagdrømmertilstand. Du er afslappet og mindre orienteret mod omgivelserne, og du har et lidt mere indadvendt fokus end normalt. Det betyder, at du er mere bevidst om dine tanker og følelser, end du er normalt. Vi er alle sammen i en lille trance, når vi sidder på en bænk og venter på bussen, ser ud over en strand eller bare kigger på TV’et derhjemme uden rigtig at lægge mærke til hvad de viser. Trance er præcis den samme tilstand. Fordelen ved denne tilstand er, at du er i bedre kontakt med din intution og bedre kan indarbejde nye tanker og følelser, som hjælper dig i din personlige udvikling.

Hypnose er et samarbejde. Vi samarbejder om at give dig en behagelig oplevelse, så du arbejder med dig selv bedst muligt. Dette danner udgangspunkt for at arbejde med hypnoterapi.

Hypnose og selvhypnose i webshoppen

Du kan også bruge selvhypnose i din egen personlige udvikling. Hvis du har lyst til at arbejde med hypnose og selvhypnose på egen hånd, kan du besøge webshoppen og dine en hypnose-CD eller en hypnose-MP3 til download – enten til generelt arbejde med selvhypnose eller til specifikke formål.

Læs mere

Kontakt mig for hypnose og hypnoterapi.
Konsultation i Osted, 4320 Lejre midt mellem Roskilde og Ringsted
[Kontakt] | [Tidsbestilling online]: