Positiv Psykoterapi & Hypnose Hypnoterapi Depression og hypnoterapi

Depression og hypnoterapi

Depression kan skyldes mange ting, og der er ingen standardløsning på, hvordan du kommer ud af din depression. Det væsentlige er at forstå, hvordan du kommer videre til et følelsesmæssigt sundt og harmonisk liv.

Hvordan overvindes depression?

Der er forsket meget i depression, og der findes mange former for medicinsk eller samtalebaseret behandling. Min holdning er, at du ikke behøver at analysere hele din barndom eller opnå en række psykologisk baserede “indsigter” i din måde at fungere på for at komme videre. Du behøver ikke at forstå det fulde billede af, hvordan din depression måske eller måske ikke er opstået.

Hvordan vedligeholder du din depression?

Det eneste vigtige er at forstå, hvordan din hjerne og dit sind vedligeholder depressionen i dag. Med dette mener jeg, at depressionen kun kan eksistere, så længe du dit sind fastholder de (næsten altid ubevidste) mentale mønstre, som skaber depressionen. Og det fascinerende er, at der i mange tilfælde kun er tale om nogle ganske få ting, som foregår ubevidst i dig hver eneste dag, mange gange om dagen. Dette vedligeholder din depression løbende, mens du står tilbage med opfattelsen af, at depression “bare er der”, og ikke har nogen ide om, hvordan du får den væk.

Hvordan hjælper hypnose?

Ingen hypnotisør kan servere en mirakelløsning for dig. Men jeg har som hypnoterapeut specialiseret mig i Mentologi for at finde de mønstre, som “vedligeholder depressionen” som nævnt ovenfor – og de mønstre, som vil skabe og vedligeholde en sund mental tilstand i dig i stedet.

Hvor hurtigt hjælper hypnoterapi med Mentologi?

Allerede efter nogle ganske få gange vil du opleve, at du har fået fat i det, som styrer dig ubevidst, og vi vil allerede være begyndt at erstatte disse ting med sunde, stabile, livsbekræftende, stærke mentale vaner. Hvis du bruger teknikkerne derhjemme, er du meget hurtigt i stand til at klare dig på egen hånd og fortsætte et depressionsfrit liv med de værktøjer fra Mentologi, du får med dig.

Læs mere

Kontakt mig for hypnose og Mentologi mod depression.
Konsultation i Osted, 4320 Lejre midt mellem Roskilde og Ringsted
[Kontakt] | [Tidsbestilling online]: