Positiv Psykoterapi & Hypnose Mentolog FOBIER: Angst for angsten

FOBIER: Angst for angsten

Alle angstlidende oplever angsten for angsten. Hvis du har oplevet panikangst, bliver du også angst for nogensinde at opleve følelsen igen. Man kan faktisk tale om, at angsten for angsten udvikler sig til en fobi, også efter at du er kommet over din periode med panikangst.

Hvordan er angst en fobi?

Men hvordan kan angst for angsten betegnes som en fobi? Det er teknisk set ikke helt korrekt, men det kan være meget betegnende – og meget virkeligt for den, der oplever følelsen.

Det der sker er, at angsten associeres med forskellige ydre ting og hændelser, som du har oplevet i forbindelse med angsten. Når du flere gange har oplevet angst i forbindelse med bestemte ydre ting, kan du udvikle en fobi over for disse ting – også selv om der ikke er nogen “logisk” sammenhæng mellem angsten og de ydre ting.

Hvordan behandles angsten for angsten som en fobi?

I mange tilfælde kan jeg behandle angsten direkte. I enkelte tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at starte med at behandle “fobien”. Behandlingen vil i begge tilfælde handle om at skabe ro, tryghed og en følelse af at du er i kontrol over dit eget liv og dine følelsesmæssige reaktioner. Jeg specialiserer mig i ubevidste reaktionsmønstre, som ofte er en direkte årsag til både angst og fobien. Behandlingen er korttidsterapi og giver erfaringsmæssigt meget hurtige resultater for langt de fleste mennesker.

Du er altid velkommen til at kontakte mig og høre mere om mulighederne.

Læs mere

Kontakt mig for terapi mod depression.
Konsultation i Osted, 4320 Lejre midt mellem Roskilde og Ringsted
[Kontakt] | [Tidsbestilling online]: