Overvind din 40 års-krise

Livet byder på en række af de såkaldte livstidskriser – kriser som følge af, at du kan sætte et vist antal lys i lagkagen – og den mest omtalte er nok 40 års-krisen. Det kan der være mange grunde til, som jeg omtaler andetsteds. Men hvad er det lige for en størrelse?

Hvad betyder 40 års-krisen?

Typisk betyder 40 års-krisen, at du føler, at du er ved at blive gammel – eller i hvert fald ældre. Sjovt nok fokuserer vi ofte på de negative sider af det at blive ældre, selv om der naturligvis også er en række positive sider ved det.

Isoleret set er det også rigtigt, at kroppen ved 40 års-alderen allerede har gennemgået en del ældning, og omkring denne alder begynder det at kunne mærkes. Det er sværere at komme i form. Stofskiftet er dalende, så de fleste er begyndt at tage på i vægt. Du har mindre modstandsdygtighed over for alkohol. Senerne trækker sig sammen, så kroppen bliver lidt stivere.

Det er ikke underligt, at vi går i krise over den slags. Nogle af tingene kan vi gøre noget ved (faktisk rigtig meget), men andre ting må vi acceptere som en del af livets vilkår.

Jeg tror ikke på “fantast-coaching”, hvor vi alle kan blive unge, smukke og smidige igen blot ved “den rette tankegang”. Det er vigtigt at forholde sig til visse basale naturlove og leve i den virkelige verden. Når det er sagt, er jeg stor tilhænger af, at vi holder os fysisk og mentalt sunde og stærke – og her kan man gøre rigtig meget for sig selv. Det er dog et andet emne.

Alderens fordele

Men alderen indbefatter også en række fordele. Med erfaringen bliver vi dygtige til at håndtere en række situationer, vi finder en indre ro og tillid til at tingene nok skal gå, vi får lettere ved at slå igennem kommunikationsmæssigt, vi får mere dybde og eftertænksomhed som giver en anden slags kvalitet i tilværelsen. Med en række simple coaching-teknikker kan du lære at erkende og påskønne alderens mange fordele.

Hvad er coaching med Mentologi?

Når jeg coacher, bruger jeg Mentologi’s mentale forandringsteknikker. Mentologi er bl.a. en sansebaseret metode til at skabe hurtig fremdrift i psykologiske processer – herunder fx det at slippe drømmen om evig ungdom og lære at trives i nuet og nyde alderens fordele i stedet for at gå rundt med en livstidskrise. Læs mere om Mentologi nedenfor.

Kontakt mig gerne, hvis du har brug for coaching ifm. din 40 års-krise.

Læs mere

Kontakt mig for coaching mod 40 års-krisen.
Konsultation i Osted, 4320 Lejre midt mellem Roskilde og Ringsted
[Kontakt] | [Tidsbestilling online]: