Positiv Psykoterapi & Hypnose Mentologi Din stress viser din styrke – og din vej tilbage

Din stress viser din styrke – og din vej tilbage

Hvis du er ét af de 300.000 mennesker, som netop i dag er ramt at stress, har din krop måske sendt dig nogle budskaber, som det er værd at lytte til og tage ved lære af.

Stress som styrke?

Men hvordan er stress et udtryk for styrke? Jeg er begyndt at hjælpe mine stressede klienter med at se deres stress som et tegn på, at de er stærke. Hvis du opfatter din stress som en styrke, fortæller den dig hvilke mentale og følelsesmæssige “muskler” du har været god til at bruge. Det som har stresset dig er det som du har båret på rigtig længe. Og det at bære på noget rigtig længe er et tegn på at du er stærk.

Hvis du havde mødt de krav, som livet har stillet til dig, med ligegyldighed – ja, så ville du ikke være blevet stresset. Du har sikkert prøvet at leve op til nogle krav, som bare har været for tunge for dig at bære i længden. Din mentale og følelsesmæssige styrke er blevet udfordret for længe eller for meget.

Derfor kan du starte med at spørge dig selv hvordan du egentlig brugte dine styrker lige inden du blev stresset. Det var sikkert på dette tidspunkt, at du brugte de stærke sider af dig selv allermest. Bevidstheden om dine styrker er et vigtigt element i din helbredelse og fremtidige forebyggelse af stress.

Hvordan viser min stress vejen tilbage?

Men hvordan viser din stress så din vej tilbage til det ikke-stressede liv? Jo, denne vej opdager du, når du ved hvilke styrker du havde brugt for meget, da du blev stresset. Det er nemlig på tide at give disse “muskler” en afslappende periode, så de kan genopbygges. Ligesom når musklerne har været på hårdt arbejde i træningscenteret og har brug for en periode med restitution, har din stressede hjerne også brug for at slappe af og få ro til at genopbygge sig selv. Du skal derfor begynde at lede efter måder at anvende dine styrker i mindre grad på – i hvert fald i forhold til de opgaver, der har stresset dig. Det er kun godt at anvende styrkerne på opgaver, der ikke stresser dig.

Hvordan hjælper Mentologi mod stress?

Hvilken behandling kan jeg så tilbyde dig mod stress? Her anvender jeg mange forskellige måder at arbejde på,  og det er meget individuelt hvad der virker bedst. For nogle er det kognitiv terapi, for andre er det hypnose eller hypnoterapi, for endnu andre er det samtaleterapi, coaching eller energimæssig rebalancering. Jeg kan derfor bedst rådgive dig, hvis du henvender dig og spørger – og det er helt gratis at spørge 🙂

Kontakt mig for stressterapi, stresscoaching eller anden behandling mod stress.
Konsultation i Osted, 4320 Lejre midt mellem Roskilde og Ringsted
[Kontakt] | [Tidsbestilling online]:

Læs mere