Positiv Psykoterapi & Hypnose Mentologi OL-atleter: Det sker der rent mentalt

OL-atleter: Det sker der rent mentalt

I øjeblikket kæmper verdens dygtigste atleter ved de olympiske lege. Men hvad er det egentlig, der skaber en OL-atlet?

Kort fortalt er det tre faktorer:

  • Genetik
  • Afsindigt hård træning
  • Mental kontrol

Og hvad dækker de tre elementer så over?

Genetik

Genetik udgøres af atletens genetiske grundlag. Jeg er nødt til at sige det ligeud: Livet er unfair – nogle har vundet i livets genetiske lotteri, mens andre ikke har. Sådan er vilkårene bare. Hvis du ikke har en genetisk sammensætning, som placerer dig i verdens 2 procent stærkeste, smidigste, hurtigste eller hvad kravene i din sportsgren nu tilsiger – ja, så står det bare ikke i dit manuskript, at du skal vinde OL-guld.

Manuskripter kan omskrives! Og nogle gange ser vi lave mennesker blive basketball-stjerner mod alle odds. Men det “nemmeste” er at gøre det, som du er bedst skabt til.

Træning

Det næste element er træning. Uanset hvor gode gener, du er velsignet med, skal du bygge dit liv op omkring din fysiske og tekniske træning. Du skal træne dag efter dag efter dag. Nogle siger, at OL ikke er hvert fjerde år – det er hver eneste dag i fire år, mens du træner op til det kommende OL. Verdens bedste atleter har en fysisk form, som det kræver stor selvopofrelse for at matche. Hvis du vil være med i “gamet”, skal du træne med hver eneste fiber i din krop. Og du skal forstå kunsten at udføre “veloverlagt øvelse”, som er et af de mest karakteristiske træk ved verdens dygtigste udøvere.

Mental kontrol

Endelig er mental kontrol blevet en afgørende faktor i enhver sportsgren hos moderne topatleter. Du skal have overlegen kontrol over dit sind, dine tanker, dine følelser – hele din mentale tilstand i træning og konkurrence. Kun med en fintunet mentalitet kan du gøre dig gældende blandt verdens bedste udøvere. Du skal kunne modstå presset i verdenstoppen, tackle presset fra konkurrenterne, håndtere forventninger fra dine trænere, forældre, holdkammerater, venner, tv-kommentatorer, journalister og landsmænd – og du skal ikke mindst kunne kontrollere dine egne tanker og følelser, mens du kæmper for at skabe dit livs ubetinget største præstation under fuldstændigt umenneskelige vilkår.

Dette kan jeg hjælpe dig med. Jeg specialiserer mig i at hjælpe dig med at optimere dine mentale muskler. Det kan foregå med ressourceskabende hypnose, balanceskabende mentalterapi eller resultatskabende coaching. Kombinationen af disse og flere elementer kaldes Mentologi og er en særligt stærk form for mentaltræning, der kan hjælpe dig med at præstere optimalt via en gennemgribende mental oprydning og optimering.

Kontakt mig for mental optimering for sportsmæssig succes.
Konsultation i Osted, 4320 Lejre midt mellem Roskilde og Ringsted
[Kontakt] | [Tidsbestilling online]:

Læs mere