Positiv Psykoterapi & Hypnose Terapi Blid terapi for følsomme sjæle

Blid terapi for følsomme sjæle

Hvis du ofte føler, at dine personlige grænser bliver overskredet i situationer, hvor andre mennesker ikke ville tage sig af det, er du måske en følsom sjæl. Dem er vi mange af, men det er ikke en livsvarig diagnose. Jeg specialiserer mig i emner som selvværd, modstandsdygtighed (resiliens), personligt flow samt frisættelse af tanker og følelser, så du kan leve frit og åbent på (mindst) lige vilkår med dine omgivelser.

HSP eller “bare følsom”

Selv om du ikke er diagnosticeret som HSP (Highly Sensitive Person, som defineres efter en række kriterier), kan øget sensitivitet alligevel være hæmmende for glæde og livskvalitet. Du kan konstant føle dig sat skatmat, allerede inden spillet starter.

Korttidsterapi

Min behandling er meget invididuel, og jeg tilbyder forskellige metoder at arbejde ud fra. Du er meget velkommen til at kontakte mig for at høre nærmere om en behandlingsplan for dig. Fælles for mine forløb er, at det er korttidsterapi baseret på Mentologi. Du kommer ikke til at sidde 8-10 gange og tale om din frygtelige barndom. Jeg vil med et blidt fokus fastholde dig på nutiden og hvordan dit sind kan lære at sende dig andre følelsesmæssige signaler, så du lærer at begå dig blandt de mindre opmærksomme mennesker, som også er en del af vores verden, og som har lov til at være på den måde, de nu er – bare du lærer at håndtere det positivt, og det gør du inden for ganske få behandlinger afhængig af hvem du er og hvilken behandlingsplan, vi bliver enige om.

Kontakt mig endelig for en nærmere drøftelse. Livet er for kort til at gå til side for bøfler hele tiden.

Læs mere

Kontakt mig for terapi for følsomme sjæle.
Konsultation i Osted, 4320 Lejre midt mellem Roskilde og Ringsted
[Kontakt] | [Tidsbestilling online]: