Positiv Psykoterapi & Hypnose Terapi Terapi mod fødselsdepression

Terapi mod fødselsdepression

Omkring 6 procent af alle nybagte mødre  i Danmark oplever en fødselsdepression. Symptomerne er de samme som ved øvrig depression, altså eksempelvis tristehed, søvnbesvær, manglende tro på fremtiden, svigtende selvtillid og appetitløshed. Naturligt nok har den nybagte mor mange tanker omkring sit barn, sit forældreskab og sin manglende evne til at elske og føle noget for barnet.

Hvorfor elsker jeg ikke mit barn?

Det er på mange måder frustrerende for moren ikke at “kunne elske” sit barn. Presset fra omgivelserne er enormt. Alle i omgangskredsen har store forventninger til hvor højt moren elsker sit barn samt taler om det og viser det på alle mulige måder. Det opleves alt for let som en fiasko for den mor som ikke nærer disse følelser.

Hvorfor hver 16. mor ikke naturligt elsker sit barn fra starten er meget individuelt. Der kan være alle mulige årsager i kvindens egen barndom, hendes forældres kærlighed eller følelsesmæssige ubalancer, som ikke har noget at gøre med forældreskabet i sig selv.

Hvordan kan jeg lære at elske mit barn?

Derfor er behandlingen også meget individuel. Jeg behandler fødselsdepression som enhver anden form for depression, jeg behandler med Mentologi. Mit fokus ligger i første omgang på at finde de stærke mentale egenskaber, som ethvert menneske besidder – uanset om hun er bevidst om dem eller på grund af depressionen netop ikke føler, at hun har dem. Ved hjælp af disse styrker er det lettere at finde og bearbejde årsagen til depressionen.

I mange tilfælde er det ikke engang nødvendigt at finde “årsagen”, som kan være meget kompleks og vanskelig at identificere som sådan – det er i stedet langt mere brugbart at arbejde med kvindens tanker og følelser i hverdagen som nybagt mor. Lige under depressionen finder jeg ofte de rødder, som vedrører kvinden liv nu og her. Kun i sjældne tilfælde er det nødvendigt at gå tilbage i tiden og finde bagvedliggende årsager til fødselsdepressionen i nutiden.

Hvad koster behandling mod fødselsdepression?

Priserne afhænger af om du har brug for en mentologisk session (samtaleterapi, kognitiv terapi, korttidsterapi osv.) eller hypnose (for eksempel regression). Se prislisten.

Der er stor forskel på hvor meget den enkelte kvinde har behov for, men jeg arbejder med korttidsterapi, og langt de fleste oplever allerede første eller anden gang en mærkbar ændring i symptomerne.

Læs mere

Kontakt mig for terapi eller hypnose mod fødselsdepression.
Konsultation i Osted, 4320 Lejre midt mellem Roskilde og Ringsted
[Kontakt] | [Tidsbestilling online]: