Forsamtale

Hvad nu hvis du overvejer at starte i behandling hos mig, men liiiiige har brug for at veksle et par ord med mig, kigge på alle mine certifikater på væggen og bare mærke om din personlige energi trives i mit selskab, før du beslutter at du starter hos mig?

Det er det, forsamtalen er til for. Det er en intim tillidssag at vælge en behandler, der skal rode rundt i dit hjerte og din hjernekasse. Jeg anbefaler altid folk at ringe rundt til et antal behandlere, forelægge deres sag i overskrifter og så se hvorvidt behandleren stiller relevante, engagerede spørgsmål og forstår dine indre konflikter frem for bare at behandle dig som et koldt LEAN-projekt på arbejdspladsen.

Forsamtalen er et kemitjek
og en forventningsafstemning.

Jeg sætter en dyd i at connecte dybt med ethvert menneske der bruger tid på at ringe til mig og stille spørgsmål. Du har min fulde opmærksomhed og kærlighed allerede når du fortæller mig om dine inderste, dybeste, personlige forhold, som du har brug for min hjælp til.

Jeg prøver ikke at “sælge” mig selv til dig, hvis jeg føler at jeg ikke er den rette behandler for dig. Jeg giver dig derimod mig ærlige opmærksomhed, min dybfølte empati og mine årtiers erfaring – og så får du mit bedste forslag til dig om hvordan jeg mener at du bedst muligt kommer videre.

Kontakt din behandler midt i Osted (4320 Lejre):