HYPNOSE

Hypnose kan bruges til mange ting. Nogle laver underholdning med hypnose på scenen eller på TV.

Nå ja, et par optrædener på TV og nogle andre i radio osv. har jeg også selv lavet. Men aldrig som underholdning! Jeg bruger kun hypnose som et terapeutisk redskab.

Hvordan foregår en session med hypnose?

Hvis du skal i hypnose hos mig, har vi aftalt på forhånd hvad vi skal arbejde med. Måske har vi talt i telefon eller mailet sammen på forhånd (du er altid velkommen til at kontakte mig gratis og høre mere eller stille spørgsmål).

Selve sessionen starter med at jeg byder dig velkommen, og så gennemgår vi kort hvad vi allerede har aftalt. Jeg fortæller dig kort hvordan hypnosen foregår og spørger om du har spørgsmål og sikrer mig at du er klar, før vi går i gang.

Så rykker du over i en behagelig lænestol, hvor du kan slappe helt af og blot ”være” i den følgende oplevelse. Jeg guider dig stille og roligt til en rolig sindstilstand, hvor du er i kontakt med dit ubevidste sind. De fleste bliver overraskede over hvor hurtigt dette går.

Det føles som en helt almindelig afslappende situation, hvor du sidder med lukkede øjne og lytter til min stemme. Det er ligesom at sidde på stranden, lukke øjnene og lade hjernen gå lidt i frigear. Du opfatter alting omkring dig, men alligevel ikke. Du er vågen og bevidst, men alligevel ikke.

Hypnose føles lidt
som at dagdrømme

I denne tilstand får du flere intuitive indsigter end i normal, vågen tilstand. Det er også lettere for din hjerne at acceptere nye tanker, følelser og måde at opfatte dig selv på. Hjernen er meget åben og i meget direkte dialog med dit bevidste sind.

Selv om du ligger helt stille og det føles lidt som at dagdrømme, er de fleste mennesker fuldt vågne under hele sessionen. Din hjerne er faktisk bare skarpere under hypnosen end i din normale daglige bevidsthed.

Din bevidste hjerne kan stadig følge med i alt hvad der foregår, og du har stadig din frie vilje til at afvise mine ord – eller faktisk rejse dig op og gå midt i det hele (selv om jeg godt nok aldrig har oplevet nogen gøre det).

Det er lidt forskelligt hvor ”interaktiv” hypnosen er. I mange tilfælde stiller jeg spørgsmål som klienten besvarer under hypnosen. I andre tilfælde fungerer det bedre at jeg guider personen gennem en slags mental rejse, hvor din hjerne begynder at integrere din nye adfærd.

På et tidspunkt begynder at jeg at ”vække” dig fra hypnosen (selv om du ikke sover). De fleste føler at der kun er gået 10 minutter, selv om de har ligget i trance under det meste af sessionen. Din normale opfattelse af tid vil være anderledes under hypnosen, så det tager et øjeblik for dig at reorientere dig.

Det føles egentlig mest som at vågne søndag morgen efter at lang og dyb søvn, hvor du virkelig ikke har lyst til at vågne rigtigt, og hvor du stille og roligt vender tilbage til din normale tilstand.

Efter hypnosen taler vi lidt sammen om din oplevelse, og jeg sikrer mig at du er mentalt klar til at træde ud af lokalet igen. Nogle har lige brug for at gå en kort tid eller sidde og drikke lidt vand, inden de går.

Hvor effektiv er hypnose?

Lad mig kort berøre emnet om hvor effektiv hypnose er. Det er let at skabe hurtige forandringer med hypnose, og hvis du har set hypnose anvendt som underholdning, hvor hypnotisøren ”tager magten” over et intetvidende offer, er det sikkert dette, du har set. Mere om dette om et øjeblik.

Først vil jeg punktere myten om, at hypnose er det ultimative svar i terapiens verden. Hypnose er effektivt og kraftfuldt, men en stor personlig forandring kræver nu engang mere end en times arbejde. Ofte giver jeg dig en mental øvelse med hjem som ”lektier”, så du oplever størst mulig effekt af sessionen.

Mange faktorer påvirker
hypnosens effektivitet

Dernæst skal du vide, at det er forskelligt hvor modtagelige folk er over for hypnose. Mange faktorer spiller ind, såsom personlighed, stressniveau, tillid til hypnotisøren og andre forhold. Og jo dygtigere hypnotisøren er, des lettere går arbejdet naturligvis, og des større effekt opnår du.

Hypnose og samtalehypnose

Endelig skelner jeg mellem forskellige måder at bruge hypnose på.

Den ene måde er den, du sikkert forestiller dig: Du ligger afslappet i en blød stol og har lukkede øjne det meste af tiden. Det er det klassiske billede af en hypnotisør i arbejde.

Den anden måde er noget, jeg kalder samtalehypnose. Det er små mikro-hypnoser, som indgår i en terapeutisk eller coachende samtale. Du kender de små øjeblikke i en samtale, hvor du pludselig opdager at du har været ”væk” et øjeblik og ikke rigtig kan huske hvad den anden part lige har sagt. Samtalehypnose er ikke helt det samme, men det føles lidt på samme måde. Det er små vitamintilskud i samtalen, der trigger dit ubevidste sind til at arbejde dybere med et emne i et øjeblik. Det er meget fremmende for din mentale udvikling.

Samtalehypnose er små
vitamintilskud i samtalen.

Samtalehypnose indgår ofte i mine ”almindelige” behandlinger (med din tilladelse). Dermed er mine behandlinger nok ikke så almindelige alligevel.

Hypnose som manipulation og underholdning

Du skal dog være klar over, at både omgivelserne og hypnotisørens ”offer” opfylder en lang række bestemte kriterier for at dette kan lade sig gøre.

BEMÆRK: Et nogenlunde normalt menneske kan aldrig blive manipuleret af en hypnotisør med onde hensigter. En hypnotisør kan ikke (!) bare se et andet menneske i øjnene og på magisk vis ”tage magten” over denne person ved at knipse med fingrene e.a.

En hypnotisør kan ikke (!)
“tage magten fra dig”

Se den slags som underholdning og intet andet.

Fordomme og fakta om hypnose

Hypnose forbindes ofte med en tilstand af “dyb søvn”, hvilket ikke er korrekt. Når du er i trance, vil du opleve, at:

  • Du er ikke “sovende” i trance, men er tværtimod fuldt bevidst.
  • Hypnose føles blot som en afslappet dagdrømmer-tilstand.
  • Under hypnose kommer du lettere i kontakt med “glemte” blokeringer, som derved kan opløses.
  • Du bliver ikke “programmeret”, men kan tænke analytisk under hypnose.
  • Alle kan hypnotiseres, men mennesker har forskellige grader af modtagelighed over for hypnosen.
  • Du “glemmer” ikke forløbet, men husker hvad dit bevidste sind har behov for og er parat til at huske efter trancen.
  • Du er ikke i “hypnotisørens magt”. Du er selv mentalt deltagende i processen.
  • Din oplevelse af tid og rum forandres typisk under hypnose, og en times hypnose kan føles som ti minutter.
  • Hypnose er helt uskadeligt og er en fuldstændig sund og naturlig tilstand for hjernen.

Hypnose og hypnoterapi som behandlingsform

Jeg tilbyder hypnose som en del af behandlingen i rigtig mange tilfælde.

Kontakt mig og hør nærmere om, hvordan du får en blid og effektiv behandling med hypnose.

Læs mere

Kontakt mig for hypnose og hypnoseterapi. Konsultation centralt i Roskilde: